|
Skrevet af Marxistiske Studerende RUC
|
|
Torsdag, 29. marts 2012 18:38 |
|
I torsdags (22. marts) holdt Marxistiske Studerende aktion på RUC imod besparelser på RUC. Besparelser som bl.a. indbefatter lukningen af ekstern fag-ordningen, som betyder, at de studerende på RUC ikke længere kan læse fag på Københavns Universitet, at de studerende i flere basishuse sidder på gulvet, fordi der er for mange studerende til at brandmyndighederne vil tillade, at der er borde og stole og at naturvidenskab risikerer at lukke.
Marxistiske Studerende er mod enhver form for nedskæringer på RUC! Det gælder både den mulige lukning af ekstern Fag-ordningen og den naturvidenskabelige basisuddannelse. Derfor indkaldte vi til aktionsdag onsdag d. 21 marts, hvor vi malede banner uden for RUC’s kantine og diskuterede situation omkring besparelserne. Vi malede et sejt banner med teksten ”For en samlet kamp mod besparelserne”. Selve aktionen fandt sted i torsdags, hvor vi lavede bannerdrop ved Trekroner st., og delte de 400 løbesedler vi havde trykt ud, hvilket viste sig at være alt for få. Løbesedlen forklarede de konsekvenser, som besparelserne på RUC har for de studerende og at disse skal ses som et direkte angreb mod de studerendes forhold.
Under vores aktion blev vi interviewet af Radio RUC, hvor vi forklarede om aktionen samt hvem Marxistiske Studerende er og hvad vi står for. Der var flere positive tilkendegivelser fra studerende og undervisere på vej fra trekroner station til RUC. Alt i alt en rigtig god aktionsdag som fik gjort opmærksom på problematikkerne omkring besparelserne på RUC.
Marxistiske Studerende fortsætter kampen mod nedskæringer. Vi har altid brug for flere hænder. Vil du være med så kontakt os: Rasmus Jeppesen (60757446,
Denne emailadresse er beskyttet mod programmer som samler emailadresser. Du skal aktivere javascript for at kunne se adressen.
)
|
|
Skrevet af Klaus Münster, Marxistiske Studerende RUC
|
|
Torsdag, 29. marts 2012 18:20 |
|
De 16 største ungdomsorganisationer for elev-, studenter- og fagbevægelsen havde indkaldt til et stormøde i Nørrebrohallen onsdag d. 28. marts. De ca. 70 repræsentanter og interesserede der var til stede havde på forhånd fået tilsendt et udkast til en ”Ungepagt” (som man snart vil kunne læse i sin færdige form på diverse hjemmesider for organisationerne), der i hovedtræk går ud på at advare regeringen om at nedskæringer på uddannelse ikke er vejen frem for Danmark. Efter to indledende taler uden det store nye indhold eller kampvilje fra uddannelsesminister Morten Østergaard (RV) og Mathias Bredde fra LO, diskuterede de fremmødte udkastet til ”Ungepagten”.
Ønsket i den var at forhindre nedskæringer på uddannelsessektoren, finanspagten til trods. Pagten indeholder fælles mål for de 16 organisationer (bl.a. DGS, DSF og mange fagbevægelsesorganisationer). Der er en del konkrete forslag til tekniske løsninger på flere af de overordnede problemer, men også store krav som praktikplads til alle, sikring af SU’en, en generel kamp mod brugerbetaling og sidst men ikke mindst kampen mod ungdomsarbejdsløshed.
Sidstnævnte forslag var ikke specielt uddybet i den oprindelige tekst, der var kun nogle mindre reformforslag, en slags ”damage-control” på den ekstremt høje ungdomsarbejdsløshed, der blev nævnt og kritiseret mange gange på mødet. Det sørgede et ændringsforslag fra Studenterrådet på Københavns Universitet for at rette op på, ved at kræve at politikerne påtager sig et ansvar for at skabe nye arbejdspladser. Dette blev straks vedtaget enstemmigt af salen, hvilket viser en stærk vilje fra organisationerne til at handle på områder der ligger efter endt uddannelse.
Stemningen på mødet var generelt for at stille kraftige krav til politikerne, bl.a. blev der i debatten tilføjet en linje om, at kampen mod brugerbetaling også indbefatter kampen mod at studerende og lærlinge selv skal betale for at købe bøger, værktøj og værnemidler (f.eks. sikkerhedssko), for at gøre uddannelserne tilgængelige for alle, uanset økonomisk baggrund. De eneste, der strittede imod at gøre kampen så konkret, og faktisk ligge handling bag ved ordene, var DJØF Studerende og DM Studerende.
Det sidste ændringsforslag, der blev behandlet til Ungepagten, var det klart mest debatterede af dem alle. Spørgsmålet om ”gå på gaden” blev taget op af Studenterrådet på Københavns Universitet, og blev mødt af stor opbakning fra næsten alle organisationer, bortset fra de to nævnte akademikerfagforeninger. Især DGS, DSF, 3F Ungdom og Dansk Elforbunds Ungdom gjorde det klart at de ville gøre, hvad de kunne for at kæmpe for ordene i pagten. Formændene fra disse organisationer mente, at den eneste måde at vinde en forhandling på, var at vise at deres medlemmer var bag dem i mere end blot ord. For at gå fra mødet enige, valgte man dog at ændre formuleringen til at man skulle ”gøre hvad der var muligt for at få vores samlede stemme hørt”, ellers ville DJØF og DM ikke være med. Der herskede dog ingen tvivl om kampviljen fra de fleste af organisationernes side.
Det er også tiltrængt. Regeringen har haft sine hvedebrødsdage. Som beskrevet i flere artikler i denne avis er der nok problemer at tage fat på. Hvis kampen skal vindes må og skal der mobiliseres så bredt som muligt. Det er ikke nok at man, som DJØF argumenterede for, blot benytter gode argumenter og lobbyisme. Politikere forstår kun folkeligt pres, når det er store ting som brugerbetaling, praktikpladser til alle og ungdomsarbejdsløshed, man bekæmper. Selvom taleren fra LO ikke viste skyggen af kampvilje, må de unge LO-organisationer sammen med resten af studenter og elevbevægelsen vise at vejen frem er gennem kamp. Som formanden for Dansk El-forbunds Ungdom, Jonathan sagde: ”Vi går i kamp uanset om DJØF vil med eller ej. Det er det eneste, vi kan tage med til forhandlingsbordet: Mobiliseringen af vores medlemmer til protester!”
Det er et virkelig positivt skridt at samle hele elev-studenter og den unge fagbevægelse til stormøde for at diskutere ungdommens problemer. Hvad der er brug for nu, er at de selv samme organisationer opstiller klare krav til regeringen, og en klar og konkret plan for at sætte handling bag ordene, og ikke mindst en plan for at mobilisere de tusinder af medlemmer, disse organisationer har til sammen. Under overfladen eksisterer en udbredt utilfredshed i ungdommen, den må kanaliseres ind i handling og organisering.
|
|
|
Skrevet af Sidsel Stoustrup, Marxistiske Studerende RUC
|
|
Torsdag, 29. marts 2012 18:34 |
|
I starten af året bekendtgjorde RUCs ledelse, at det ikke længere var muligt at bruge ekstern-fag-ordningen. Dette betyder at det ikke længere er muligt som studerende, at tage sit andet fag på Københavns Universitet i forbindelse med sin bachelor- eller kandidatuddannelse.
Denne beslutning vakte stor bekymring hos de studerende. Især fordi der er flere studerende, der nu kommer i klemme, fordi de ikke kan få den uddannelse, som de har regnet med. Derfor valgte de forskellige fagudvalg (studenterråd ude i husene) at mødes til et samlet møde med Studenterrådet, for at beslutte om man aktivt skulle kæmpe imod beslutningen.
I diskussionen til mødet lagde Studenterrådet på RUC stor vægt på, at det ikke var muligt at få ordningen tilbage, men at man eventuelt kunne få den afviklet, således, at de nuværende klemte studerende kunne bruge ordningen som de sidste. Marxistiske studerende argumenterede for at kræve at ordningen blev fastholdt fremover, ikke kun for dem der umiddelbart blev ramt af forringelsen. Men Studenterrådets linje blev overtaget af de studerende fra fagudvalgene, fordi det virkede mest realistisk og det var på dette grundlag, at fagudvalgene besluttede at indkalde til et samlet møde for alle de berørte studerende. Her skulle der besluttes om hvorvidt fagudvalgenes forslag til aktion, skulle føres ud i livet. De 50 studerende til mødet besluttede, at der den kommende mandag skulle være aktion mod lukningen af ekstern-fag-ordningen. I ugen op til aktionen blev der delt løbesedler ud, hvor der blev opfordret til at alle studerende deltog i protesten om at afvikle ordningen, sådan at de der blev den lovet, kunne bruge den.
Derfor dukkede der mandag d 26. marts omkring 75 mennesker op for at overrække prorektor Hanne Leth et protestbrev, hvori der blev opfordret til at ordningen blev udfaset i stedet for lukket. Efter at have hørt på de studerendes forskellige historier, talte Hanne Leth. Hun sagde, at RUCs administration ville gøre hvad den kunne for at hjælpe de studerende, der er i klemme, og at de ville kigge på om ordningen kunne udfases.
Derefter gik hver studerende til sit. Fagudvalgene og Studenterrådet besluttede at mødes til et møde efter påske, for at diskutere om kampen skal føres videre og om hvordan de studerende i klemme bliver hjulpet videre.
At der deltog så mange studerende til mødet og til protesten viser, at det er en vigtig sag for de studerende. Især da protesten ikke er blevet opreklameret i særlig stor grad.
At pro-rektor vil se nærmere på de studerende krav, viser at protesten ikke har været forgæves. Men det er endnu ikke afgjort. Fagudvalgene og Studenterrådet må sørge for at holde øje med om pro-rektors holder sit løfte. Det er vigtigt, at Studenterrådet aktivt går ind og forhandler med prorektor på vegne af de studerende. Hvis forhandlingen ikke bærer sejr, så må Studenterrådet indkalde til større protester. Det er kun gennem en samlet kamp at det er muligt at presse prorektor. Hvis ikke vi viser vores styrke, så vil vi heller ikke kunne vinde.
Protesten er kun et symptom på den utilfredshed, der ulmer uden overfladen hos de studerende på RUC. Lukningen af eksternt-fag ordningen er blot én nedskæring ud af mange. Vi har set Fransk, Kemi, Fysik og ekstern-fag-ordningen lukke. Derudover går der rygter om at Tysk og NSM lukker, samt at den administrative struktur ændres på de studerendes bekostning. Og det er helt tydeligt, at der bliver flere og flere studerende til de samme lokaler og antal undervisere. Når man snakker med de studerende på RUC, mærker man tydeligt utilfredsheden. Det er derfor ikke utænkeligt, at der inden sommerferien begynder at komme uro igen. Dog vil større protester nok først blive synlige i løbet af det næste semester.
I dette forår har vi set protester blusse op forskellige steder på RUC blandt forskellige grupper af studerende. Det er helt afgørende at disse protester samles i en fælles protest for alle grupper, først og fremmest studerende, men også med underviserne og sådan set alle universiteterne, der rammes af nedskæringer.
Studenterrådet må i disse kampe tage ledelsen. De repræsenterer de studerende og må derfor vise de studerende, hvordan en kamp kan vindes. Marxistiske Studerende mener dog at Studenterrådet indtil nu har været for passive i kampene, for eksempel i forbindelse med lukningen af NSM. Vi kæmper for at Studenterrådet går forrest i kampene mod nedskæringer og mobiliserer de studerende.
|
|
Skrevet af Rasmus Jeppesen, RUC studerende
|
|
Søndag, 18. marts 2012 21:57 |
|
Hele første semester i 2012 har været i høj grad været præget af nedskæringer, nedskæringer og flere nedskæringer. De besparelser der har haglet ned over uddannelsessystemet i alle de år hvor VKO sad ved magten, er desværre ikke blevet stoppet af den nye regering, som mange af os ellers havde håbet på. Nu er mange af nedskæringer blevet konkretiseret og kan mærkes blandt de studerende.
Her er en kort oversigt der viser dem der har slået igennem i dette semester:
• Lukning af naturvidenskab – De store besparelser på NSM (Institut for Natur, Systemer og Modeller) betyder de facto, at det rent fagligt ikke kan forsvares, at køre naturvidenskab videre på RUC på sigt.
• Pladsproblemer i basishusene – Det store optag af nye studerende er desværre ikke fulgt af tilsvarende nye bebyggelser på RUC, der kunne rumme alle disse nye studerende. Det har betydet, at brandmyndighederne kun har tilladt, at alle studerende kan være i plenum (fællesrummet) i deres huse, hvis alle borde og stole bliver båret ud af plenum. Derfor har mange studerende været tvunget til at sidde på gulvet, fordi husene simpelthen ikke er store nok til det antal studerende, er blevet optaget.
• Lukning af Eksternt Fag-ordningen – Det er nu ikke længere muligt for studerende, at tage et eksternt fag et semester på et andet universitet. Det er en beslutning, der er taget hen over hovedet på de studerende, og også for dem der startede i sommeren 2011, som havde planlagt at bruge denne mulighed.
Alle disse ting kan ikke ses som andet end en massiv forringelse af vores uddannelser. Samtidig må det ses i sammenhæng med de generelle nedskæringer, som fx lukning af Fransk sidste år, og de rygter der nu går om, at man ville lave en fællesadministration for alle hussekretærer.
Vi må sige fra overfor alle de her forringelser! Mandag d. 12. marts blev der holdt protestmøde for fagudvalgsmedlemmerne, hvor der blev diskuteret, hvad der kunne gøres lukningen af Eksternt Fag-ordningen. Her blev der aftalt et nyt møde mandag d. 19. marts for alle berørte studerende i basis husene, hvor man kan planlægge en aktion mandagen efter (d. 26.).
Marxistiske Studerende støtter dette tiltag. Denne aktion kan ikke i sig selv stoppe nedskæringer, til det er den økonomiske situation alt for alvorlig. Aktionen må bruges som en katalysator for videre protester. Den eneste chance vi har for at få stoppet nedskæringerne, er gennem masseaktioner, hvor man mobilisere så mange som overhoved muligt. Alle studerende, startende med de studerende på RUC, må involveres.
Marxistiske Studerende mener, at de næste konkrete skridt i kampen er disse:
- Mobiliser så mange til aktionen mandag d. 26. marts som muligt. Dette må gøres igennem husmøder, forelæsninger, løbeseddelsuddelinger osv. Der må lægges en plan for at sende repræsentanter ud til som minimum basishusene, og så mange som muligt derudover.
- Der må indkaldes til stormøde umiddelbart i forlængelse af aktionen, hvor alle studerende og ansatte kan diskutere, og demokratisk beslutte, hvad man kan gøre videre for at bekæmpe nedskæringerne.
- Kampen må samles så studerende og ansatte ikke bliver spillet ud mod hinanden, men kommer til at kæmpe samlet mod alle nedskæringer.
- Studenterrådet må, som vores valgte repræsentanter, stille sig i spidsen og samle alle disse protester.
Den eneste måde vi kan vinde kampen mod nedskæringer på er igennem masseprotester, fx i form af blokader på universitetet og demonstrationer. Dette kan planlægge gennem demokratiske stormøder, som burde indkaldes af Studenterrådet. Studenterrådet er de studerendes traditionelle kamporganisationer, og må gennem deres netværk bruge deres ressourcer til, at komme ud i alle afkroge af RUC for, dvs. sende repræsentanter ud i alle huse og hold, for at mobilisere så mange studerende og ansatte som muligt.
Man må videre kæde kampen sammen nationalt gennem Dansk Studerendes Fællesråd (DSF), da nedskæringerne ikke kun rammer RUC, men alle universiteter og i alle andre dele af uddannelsessystemet. Derfor må det være en koordineret kamp mellem alle elev- og studenterorganisationerne og den unge fagbevægelse.
Vi må kræve, at regeringen tilfører nok økonomiske midler til vores uddannelser. Vi må også erkende at vi som studerende har en begrænset magt, at sætte bag vores ord, og derfor er en alliance med arbejderklassen gennem fagforeningerne, et nødvendigt skridt, da arbejderne er den eneste gruppe i samfundet, der har en reel magt at sætte bag deres krav, nemlig strejken.
|
|
